I 2012 rejste jeg som 19-årig til Tanzania sammen med en veninde. Vi skulle arbejde frivilligt på et børnehjem, og jeg glædede mig til at opleve en verden, der var meget anderledes end den, jeg kendte hjemmefra.

Dengang anede jeg ikke, at rejsen skulle blive begyndelsen på en livslang tilknytning til landet.

Det, der startede som et frivilligophold, udviklede sig gennem årene til nære venskaber, et stort lokalt netværk og et engagement, som i dag er en naturlig del af både mit arbejde og mit familieliv.

Tanzania har forandret mit liv mindst lige så meget, som jeg oprindeligt drømte om at gøre en forskel.

Mit første møde med Tanzania

Som ung dansker var mit første indtryk præget af de store forskelle mellem Danmark og Tanzania. Jeg lagde mærke til fattigdommen, de enkle levevilkår og alt det, der var anderledes end det, jeg kendte hjemmefra.

Men efterhånden som jeg lærte landet og menneskene at kende, begyndte jeg også at få øje på noget helt andet.

Jeg oplevede et stærkt fællesskab, en enestående gæstfrihed og en måde at tage ansvar for hinanden på, som gjorde et stort indtryk på mig.

Langsomt begyndte jeg at forstå, at Tanzania havde langt mere at lære mig, end jeg først havde forestillet mig.

En oplevelse, der ændrede noget i mig

Under mit første ophold mødte jeg en lille dreng på omkring to år, som opholdt sig alene på gaden. Han var tydeligt afkræftet og havde brug for hjælp.

Det viste sig, at den familie, som havde taget ham til sig, var nødt til at efterlade ham udenfor, mens de arbejdede.

Vi hjalp ham med mad og omsorg, og få dage senere fik han plads i det projekt, hvor jeg arbejdede som frivillig.

Den oplevelse gjorde et stort indtryk på mig. Jeg så, hvordan en konkret indsats kunne få betydning for et andet menneskes muligheder, og hvor vigtigt det var, at hjælpen tog udgangspunkt i de faktiske behov.

Noget blev plantet i mig under den første rejse. Jeg vidste endnu ikke præcis hvad, men jeg vidste, at Tanzania ikke var et afsluttet kapitel.

Tanzania blev en del af mit liv

I årene efter min første rejse vendte jeg tilbage til Tanzania, så ofte jeg havde mulighed for det.

Jeg opbyggede et stort lokalt netværk, fik nære venskaber og lærte gradvist landet at kende langt ud over de oplevelser, man får som almindelig besøgende.

I 2014 blev jeg en del af foreningen Genesis Orphanage, som samme år ændrede navn til Mtoto Tanzania.

Sammen med andre engagerede mennesker var jeg med til at udvikle foreningens struktur og udvide arbejdet med nye projekter.

Siden har jeg været tæt involveret i organisationens udvikling og er i dag formand for Mtoto Tanzania.

Gennem årene har foreningen arbejdet for at forbedre fremtidsmulighederne for børn og familier i Tanzania med særligt fokus på tryghed, omsorg og uddannelse.

Det arbejde har givet mig en dybere forståelse for landet, men også for betydningen af langsigtede relationer og lokalt samarbejde.

Menneskene, der blev min familie

Tanzania har givet mig langt mere end erfaring og arbejde.

Mange af de mennesker, jeg har lært at kende gennem årene, betragter jeg i dag som familie.

Jeg har oplevet, hvordan familiebånd kan opstå gennem venskab, tillid og gensidig omsorg, og hvordan fællesskabet ofte rækker langt ud over den nærmeste familie.

Et dansk missionærpar, som havde boet i Tanzania i mere end 30 år, tog mig desuden til sig som deres egen datter.

Deres kærlighed, erfaring og støtte har haft uvurderlig betydning for både mig personligt og mit arbejde.

Det er nogle af de relationer, der har gjort Tanzania til meget mere end et land, jeg besøger.

Det er blevet et sted, hvor jeg føler mig hjemme.

Hvad Tanzania har lært mig

Tanzania har først og fremmest lært mig at møde det anderledes med nysgerrighed frem for fordomme.

Hvor jeg som 19-årig hurtigt lagde mærke til alt det, Tanzania manglede sammenlignet med Danmark, ser jeg i dag mindst lige så meget af det, vi kan lære af Tanzania.

Betydningen af fællesskab, gæstfrihed, tålmodighed og relationer. Og evnen til at dele, selv når man ikke har meget.

Jeg har også lært, at gode intentioner ikke nødvendigvis er nok.

Hvis man ønsker at gøre en positiv forskel, kræver det respekt for lokale forhold, forståelse for kulturen og et tæt samarbejde med de mennesker, det hele handler om.

Det er erfaringer, jeg tager med mig i både mit arbejde og mit familieliv.

Fra engagement til Bondei

I 2015 grundlagde jeg Bondei med ønsket om at dele min viden om Tanzania med andre.

Gennem årene havde jeg oplevet, hvor stor en forskel det gør at kende landet, forstå kulturen og have lokale mennesker, man kan spørge til råds.

Jeg ønskede at bruge mine erfaringer til at hjælpe andre med at planlægge deres egne rejser og ophold i Tanzania.

I dag tilbyder Bondei personlig rejserådgivning og hjælp til planlægning af blandt andet privatrejser, frivilligophold og praktikophold.

Min rådgivning bygger på mine egne erfaringer, mit lokale netværk og den forståelse for Tanzania, jeg har opbygget gennem årene.

For mig handler Bondei ikke om at sælge en bestemt rejse, men om at hjælpe mennesker med at finde deres egen vej til Tanzania.

Tanzania er stadig en del af min fremtid

I dag er jeg mor til to og har indrettet mit familieliv, så Tanzania fortsat kan være en stor del af min hverdag.

Det har krævet prioriteringer gennem årene, men jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig et liv uden den tilknytning, jeg har fået til landet.

Min drøm er at fortsætte med at udvikle både Mtoto Tanzania og Bondei.

Gennem Mtoto Tanzania ønsker jeg at bidrage til langsigtede muligheder for børn og familier i Tanzania.

Gennem Bondei ønsker jeg at hjælpe flere mennesker med at opleve landet og få glæde af den viden og de relationer, jeg har opbygget.

Jeg rejste første gang til Tanzania i 2012 med et ønske om at gøre en forskel.

I dag, mere end ti år senere, ved jeg, at Tanzania har forandret mit eget liv mindst lige så meget.